Produktnavn: ”
RefectoCil”
Beskrivelse fra producenten:
”RefectoCil er det perfekte system til permanent farvning af øjenvipper og bryn. Holder i op til 6 uger. Innovativ produkt med en palette af farvemuligheder. Det meste benyttede farvesystem som benyttes af professionelle frisører og kosmetologer i hele verdenen.”
RefectoCil er et komplet farvesystem til farvning af bryn og vipper. RefectoCil farvetuberne kommer i mange forskellige farver og blandes nemt og hurtigt med RefectoCil Oxidant. Øjenvipperne farves og farvningen holder i op til 6 uger.
Malou Wiel har tidligere her på e-voks skrevet en guide til brugen af RefectoCil, læs mere her >>
Vurdering af RefectoCil øjenbrynsfarve.
De fleste kvinder ønsker en anden øjenbrynsfarve end den de har fra naturens side. Ofte fordi de er for lyse eller ikke tætte nok, hvilket en smule farve selvfølgelig kan rette op på. Dertil synes nogen at ens farve øjenbryn er et mismatch i forhold til ens naturlige eller farvebehandlede hårfarve.
Tidligere har jeg selv fået farvet øjenbryn og vipper hos min kosmetolog, men det koster selvfølgelig mere end hvis jeg skulle gøre dette. Når det kommer til mit udseende, er jeg nok lidt for nem, at rette mod en professionel i stedet for gør-det-selv.
Et par af veninderne farver øjenvipperne dagligt med en pensel og lidt mørk øjenskygge eller lignende. Andre farver selv bryn og vipper derhjemme og får sikkert, præcis som jeg tidligere har måttet erfare, et ikke så holdbart resultat. Så indtil videre har jeg tyet til professionel hjælp af bryn og vipper hos kosmetologen.
Det skal da også siges, at de farveremedier jeg tidligere har forsøgt mig med har været ’amatørens kit’, hvorfor resultatet formentligt har været derefter.
RefectoCil er samme farvesystem, som frisører og kosmetologer anvender, hvorfor jeg forventer et godt resultat med disse.
Vurdering af RefectoCil.
Jeg har fået tilsendt
RefectoCil øjenbrynsfarve i brun, som passer fint til min nuværende – farvede – hårfarve samt RefectoCil Oxidant, som skal bruges til at blande farven op med.
RefectoCil farvetuberne kommer i mange forskellige farver og du vil derfor kunne matche stortset alle hårfarver – sort, grå, rød, dyb blå, kastanje, lysebrun, lyseblå og mange flere. Dertil er det også muligt at afblege bryn og vipper med en speciel RefectoCil tube.
Ofte er udvalget af vippe - og brynfarver forholdsvis sparet i supermarkedet ifht. farveudvalget.
RefectoCil farvesystemet må derfor siges at være yderst komplet.
Iflg. vejledningen er det vigtigt at fjerne alt make-up, hvilket er gjort, inden jeg kaster mig over farvning af øjenbrynene.
Sammen med farvetuben ligger en pind, som kan bruges til at blande farve og oxidant og bagefter til påførsel af farven. Farven skal trække i 5-10 minutter iflg. vejledningen. Jeg lod den trække i 7 minutter og vaskede derefter farven af øjenbrynene.
Umiddelbart er
RefectoCil farvetuber og oxidant yderst nemt, at blande til trods for, at det er et farvesystem forbeholdt professionelle.
Resultatet med RefectoCil.
Det er forholdsvis nemt at blande
RefectoCil farve og oxidant, hvilket gør produktet nemt at anvende. Påførslen er ligetil og simpel.
Slutresultatet med farvning af
RefectoCil er yderst vellykket, pænt og vil formentligt holde i lang tid. Iflg. producenten burde RefectoCil farven holde i op til 6 uger.
Jeg kan varmt anbefale at man bruger engangshandsker og ikke blot de bare hænder. Dette er selvfølgelig medmindre man hurtigt vasker hænderne. Hvis man lader farven sidde kan farven hænge fast i de små hår man nu engang har på hænderne.